Velkommen til Caroline og Andrea's hjemmeside. Her kan du følge pigernes ekspeditioner og eventyr til nær og fjern. Læs og se billeder fra rejsen til Kreta og ekspeditionerne til Kattegatcentret, Randers Regnskov, Zoo i Odense, Aalborg og København, Dyrehaven i Hadsund, Mariager Fjord, Himmel-Bjerget, Legoland og mange flere steder. Alle Caroline og Andrea's eventyr begynder fra vores hjem i Hadsund. På kortene nedenfor kan du se hvor Hasund ligger.
KattegatcentretKattegatcentret er et af Caroline og Andrea's yndlingssteder. Kattegatcentret har nogle af Danmarks største akvarier som rummer mange forskellige fisk og havvæsner fra hele verden. I nogle af basinerne må man rører ved fiskene. I andre af basinerne - f.eks. det store haj-basin - skal man ikke stikke fingrene ned. Caroline og Andrea har flere gange besøgt Kattegatcentret og er altid klar til endnu en tur hertil.
Randers RegnskovRanders Regnskov er også et af de steder Caroline og Andrea holder meget af. Efter åbningen af den nye store 3. kupel er Randers Regnskov blevet et rigtig godt sted, hvor man kan bruge mange timer. Men pas på at du ikke er klædt for varmt på. Mange af dyrene løber frit rundt og er efterhånden blev så tamme at man kan klappe dem.
Odense ZooCaroline og Andrea besøger tit deres farmor og farfar i Odense. Og når de er på besøg her elsker de at tage en tur i Odense Zoo. Odense Zoo har mange spændede dyr og oplevelser. Tigerne, pelikanerne og pingvinerne er Caroline og Andreas favoritter. Dyrene i Odense Zoo har generelt bedre vilkår at leve under end det er er tilfældet for dyrene i de andre zoologiske haver.
Alborg ZooAlborg Zoo er absolut Danmarks hyggeliste zoologiske have. De mange vide græsplæner imellem dyrene, som benyttes til piknik af de besøgene, skaber en dejlig afslappet stemning. Bavianernes ø og den store legeplads er de steder Caroline og Andreas synes er sjovest.
Københavns ZooKøbenhavns Zoo har meget at byde på, selv om nogle af dyrene har det lidt trængt. Det kan man dog ikke sige for lemurene. De små aber løber frit omkring til stor fornøjelse for havens gæster. Ind imellem må dyrepasseren lokke dem tilbage til deres bur med jordnøder og en raslebøsse. Man må ikke fodre dem eller røre ved dem, selv om de kommer helt hen til een.
Dyrehaven i HadsundHadsund Dyrehave er en lille park som ligger i Hadsund hvor hjorte løber frit omkring. Gæster bliver opfordret til at holde sig til stierne og lade dyrene i fred, hvis de ikke kommer hen til stien. Men dyrene er så tamme og vant til at blive fodret fra hånden at de kommer løbende så snart de ser Caroline og Andrea. Ind imellem bliver de så nærgående at de stikker hoved ned i posen med brød eller begynder at undersøge barnevognens indhold.
Der kommer snart mere på Caroline og Andreas hjemmeside.
Hvis du vil se de gamle sider, så klik her. Med venlig hilsen
|